Fineste håndlavede dobbelt kort der kan bruges hele året – også til jul. Kortet er produceret i Danmark af 100% genanvendt og upcycled papiraffald fra danske virksomheder og institutioner. Uden brug af kemikalier og uden tilsætning af cellulose.
Hver dansker bruger i gennemsnit 200 kg papir – om året! Og da papir typisk laves af cellulosefibre fra træer, er vores forbrug af papir med til at fælde skov. Det vil den danske iværksættervirksomhed Papirværk gøre noget ved. De indsamler papiraffald fra danske virksomheder og forvandler det til de smukkeste håndlavede kort, som du kan skrive en kærlig hilsen på og give til en du holder af.
Hvert kort er unikt og rummer sin helt egen historie. På nogle af kortene kan man endda skimte noget af teksten fra det papir, som det er upcycled af. De fine kort produceres med kærlighed til skoven og med omtanke for vores miljø. Produktionen sker nemlig ved håndkraft for at reducere CO2-udslip, og der anvendes hverken kemikalier eller tilsættes cellulose.
Kortet har et rustikt og æstetisk look, der vil pynte på enhver gave og samtidig signalere genanvendelse og kærlig omtanke – for miljøet og generationerne efter os.Kortet måler 9 x 13,5 cm og har plads til en længere, personlig hilsen.