Kort

Den danske virksomhed Papirværk laver de fineste bæredygtige kort. Kortene håndlaves i Danmark af papiraffald fra danske virksomheder og institutioner. Der bruges ingen lim eller kemikalier i produktionen. Kun vand og papir.

Hver dansker bruger i gennemsnit 200 kg papir – om året! Og da papir typisk laves af cellulosefibre fra træer, er vores forbrug af papir med til at fælde skov.

Det vil den danske iværksættervirksomhed Papirværk gøre noget ved. De indsamler papiraffald fra danske virksomheder og forvandler det til de smukkeste håndlavede kort, som du kan skrive en kærlig hilsen på og give til en du holder af.

bæredygtige kort
Bæredygtige kort
Bæredygtige kort

Hvert kort er unikt og rummer sin helt egen historie. På nogle af kortene kan man endda skimte noget af teksten fra det papir, som det er upcycled af.

De fine kort produceres med kærlighed til skoven og med omtanke for vores miljø. Produktionen sker nemlig ved håndkraft for at reducere CO2-udslip, og der anvendes hverken kemikalier eller tilsættes cellulose.