Webshoppen er lukket

Efter 5 gode år med miljøet og familien i fokus, har vi valgt at lukke webshoppen.

Tusind tak til alle jer, der har været med på rejsen. Jer der handlede hos os. Jer der fulgte med og heppede på Instagram. Vores samarbejdspartnere. Leverandører. Og alle jer, der gav os stjerneregn på Trustpilot 🤩

TAK for alle jer. Hver og én. Vi er mega stolte af den forskel vi sammen har gjort 🙏

Grønne hilsener, Eva

Familien Grøn SVG
bistad bivoks juletræslys

Sugerør

Et metal sugerør kan bruges igen og igen, og er et elegant og miljøvenligt alternativ til engangssugerør og plastiksugerør. Vores genanvendelige sugerør kan både bruges til varme drikke og til kolde drikke. De tåler opvaskemaskine men vaskes også nemt i hånden med en sugerørsbørste.

Hvilket sugerør skal jeg vælge?

Om du skal vælge et lige sugerør, et sugerør med knæk eller et smoothie sugerør, kommer helt an på, hvad du skal bruge det til.

Skal du bruge dit sugerør til smoothie, så vælg vores tykke genanvendelige sugerør. De er 21,5 cm lange og har en diameter på hele 12 mm, hvilket gør dem perfekt til tykke drikke som fx smoothies, slush ice, milk shake og boble tea.

Er du mere til saftevand, iskaffe eller long drinks, ja så er de tynde sugerør bedst. Om det skal være et lige sugerør eller et sugerør med knæk, det er nok mere en smags sag.

Selvom de fleste nok vil bruge genanvendelige sugerør til kolde drikke, kan du faktisk også bruges vores sugerør til varme drikke. Vær blot opmærksom på, at din drik ikke må være så varm, at du brænder dig på den.

Rengøring af sugerør

Alle vores genanvendelige sugerør er fremstillet af metal. Nærmere betegnet rustfrit stål af typen 18/8. Det gør dem både hygiejniske i brug og nemme at rengøre.

Hvis du har en opvaskemaskine, hvor bestikket står op i kurven, er det den absolut nemmeste måde at rengøre dine metal sugerør på. Skyl evt. sugerørene med vand først, hvis opvaskemaskinen ikke skal køre lige med det samme.

Hvis din opvaskemaskine har en bestikbakke, hvor bestikket ligger ned, vil jeg anbefale, at du rengør dit metal sugerør i hånden. Skyl det efter brug og vask det med sæbevand og en sugerørsbørste. Skyl efter med rent vand.

Miljøvenlige sugerør

Rustfrit stål er nærmest uopslideligt, så regn med, at du har dine metal sugerør i rigtig mange år. Hvis du en dag ønsker at bortskaffe dem, kan de affaldssorteres som metal til genanvendelse. Rustfrit stål kan nemlig genanvendes og har endda en meget høj genanvendelighed.

Sammenlignet med engangssugerør har genanvendelige sugerør både en længere livscyklus og understøtter et mere cirkulært forbrug.