Chemex kaffebrygger - 6 kopper

Pour over kaffebrygger i et prisbelønnet tidløst design. Den smukke og holdbare glaskande kan både bruges til servering og brygning af slow brew kaffe.

Denne model kan rumme ca. 900 ml færdigbrygget kaffe, svarende til 6 kopper.

Pour over kaffe tager lidt længere tid at lave, men er hele umagen værd. Kaffebrygning efter denne metode fremmer nemlig kaffebønnens unikke aroma, og du vil opleve, at din kaffe får en renere og mere fyldig smag.

Sådan laver du pour over kaffe

  1. Start med at kværne bønnerne mellemfint, som til brygning på maskine. Det anbefales at bruge lys eller mellemristet kaffe og ca. 7 g kaffe pr. 100 ml vand

  2. Sæt et kaffefilter i den del af kanden, der er formet som en tragt, og fyld den med friskkværnet kaffe

  3. Bring vandet i kog, tag det af varmen og lad det "boble af"

  4. Hæld nu vandet langsomt og gerne i cirkulære bevægelser i tragten, så kaffen dækkes

  5. Vent i ca. 30 sekunder på at kaffen får lov at "blomstre" - og de første gyldne dråber finder vej gennem filtet - før du langsomt og gerne i cirkelbevægelser hælder resten af vandet i filteret

  6. Nyd kaffen med det samme eller hæld den over i en termoflaske eller en termokop

Da hele processen er håndholdt, kan hvert enkelt step finjusteres, så du kan få din kaffe præcis som du bedst kan lide den.

Kaffegrumset kan komposteres eller affaldssorteres som bioaffald, og med et genanvendeligt kaffefilter kan du gøre din kaffebrygning tæt på zero waste.

Om Chemex pour over kaffebrygger

Den klassiske Chemex kaffebrygger er både smuk at se på og kan brygge en fantastisk velsmagende kaffe. Kanden og tragten er samlet i én enhed, så du (bortset fra et kaffefilter) ikke behøver ekstra udstyr.

Chemex kaffekande er lavet af varmefast højkvalitetsglas, som hverken afgiver smag eller skadelige stoffer til din kaffe. Rundt om kanden sidder en krave i træ, som gør kanden rar at holde om og nem at hælde af. Selvsamme kande kan nemlig både bruges som pour over kaffebrygger og som serveringskande.

Chemex historie går mere end 80 år tilbage, hvor en tysk kemiker opfandt den populære pour over kande. Sidenhen har Chemex kanden vundet flere priser for sit design og udstilles i dag på Museum of Modern Art i New York.

Chemex kaffebrygger leveres i en papæske, der beskytter den under transport og kan genbruges eller genanvendes.

Rengøring og vedligeholdelse

En Chemex kaffebrygger er nem at rengøre. Start med at fjerne trækraven og læderbåndet og vask kanden i hånden eller i opvaskemaskinen. Vasker du den op i hånden, kan du med fordel bruge en lang flaskerenser.

Tilbudspris

400,00 kr.

Normalpris 400,00 kr.
( / )
Incl. moms
Klik her hvis du vil have besked, når Chemex kaffebrygger - 6 kopper kommer på lager.

Denne side er beskyttet af reCaptcha, og Googles Politik om beskyttelse af persondata og Servicevilkår er gældende.

Denne side er beskyttet af reCaptcha, og Googles Politik om beskyttelse af persondata og Servicevilkår er gældende.