
Forklæde i korklæder - cognac
Blødt og slidstærkt forklæde fremstillet af barken fra europæiske kork-egetræer og syet i Danmark på socialøkonomisk systue.
Korken dyrkes, høstes og forarbejdes i Europa. Miljøvenligt og uden brug af kemikalier.
Korklæder er et vegansk og bæredygtigt alternativ til læder. Det har de samme kvaliteter som animalsk læder, men er væsentlig mere skånsomt for miljøet at producere.
Korklæder er et meget slidstærkt materiale, som er både snavs-, varme- og vandafvisende.
Det er dejlig blødt at røre ved og vejer nærmest ingenting. Et forklæde af korklæder er derfor meget behageligt at have på og giver ingen ømme skuldre, selvom du har det på i mange timer.
Hvert stykke kork er unikt i farve og struktur. Derfor er der ikke to produkter, der er helt ens. Korklæder patinerer på fineste vis og bliver blødere jo mere, du bruger det.
Forklædet er one size og har både en rummelig lomme og en smart viskestykkeholder.
Producenten støtter One Tree Planted: For hver 4 solgte produkter plantes 1 træ.
Størrelse
Onesize – længden kan forholdsvis nemt justeres.
Mål: L: 92 x B: 60 cm
Vedligeholdelse
Rengøres med en fugtig klud og evt. lidt sæbe.
Hvad er korklæder
Korklæder er et bæredygtigt organisk materiale, der fremstilles af barken fra kork-egetræer.
Første høst finder sted, når træet er 25 år gammelt og foregår ved, at barken nænsomt skæres af træet ved brug af håndkraft og en manchette.
Kork-træet skal altså ikke fældes, men kan blive op til 200 år gammelt. Efter 9 år har træet regenereret barken, som på ny kan høstes.
Kork-egetræet er det eneste træ i verden, som ikke dør, når barken fjernes.
I den periode hvor træet genererer ny bark, optager det 3-5 gange mere CO2 end når træet ikke høstes.
WWF anbefaler at bruge mere kork, da høsten af kork er et af de bedste eksempler på miljøvenlig, økologisk og bæredygtig areal-anvendelse.
Kork absorberer ikke støv eller giver anledning til hudreaktioner og er derfor et godt valg, hvis du lider af allergi eller astma.
Læs mere om korklæder her og se hele vores sortiment af korklæderprodukter her.
Denne side er beskyttet af reCaptcha, og Googles Politik om beskyttelse af persondata og Servicevilkår er gældende.

Når du handler hos os, er du med til at støtte kampen for et miljø uden plastikforurening. Vi donerer en del af vores omsætning til den danske miljøorganisation Plastic Change.