Madkasse i rustfrit stål – Lille
Miljøvenlig og kemifri metalmadkasse i fødevaregodkendt rustfrit stål. Madkassen holder helt tæt og er nem at åbne og lukke.
Størrelsen er god til mindre børn - til madpakken eller som snackmadkasse.
Stålmadkassen tåler opvaskemaskine og optager ikke smag, lugt og farve fra det du opbevarer i den. Den er 100% plastikfri, BPA-fri og uden skadelig kemi.
En god madkasse kan spare dig og miljøet for en masse engangsemballage som fx stanniol, husholdningsfilm og fryseposer.
Vælger du en madkasse i rustfrit stål, er du samtidig sikker på at undgå BPA og andre skadelige stoffer.
Rustfrit stål er et meget slidstærkt materiale, så din nye madkasse tåler at blive brugt og kan holde i rigtig mange år.
Madkasserne fra Eco Brotbox er gode til både børn og voksne. De er nemme at åbne og lukke, og de tåler opvaskemaskine.
I låget ligger en pakning af fødevaregodkendt silikone, som sammen med klipsene sikrer, at madkassen lukker helt tæt og at eventuel fugt fra indholdet i madkassen ikke siver ud i tasken.
Denne model er den mindste af vores madkasser. Den kan rumme 0,8 liter og har 1 rum.
Mål
16 x 12 x 6 cm
Anvendelse
Denne størrelse er god til børn i børnehave- og skolestartsalderen. Og som supplerende snack madkasse til større børn med længere skoledage eller fritidsaktiviteter lige efter skole.
Den kan rumme en helt klassisk madpakke med et par klapsammenmadder og en masse frugt og grønt. Den kan også fyldes helt med frugt og grønt, eller med skyr, nødder og bær - hvis morgenmaden skal indtages på farten.
Hvis du bruger madkassen til opbevaring af rester, så lad maden køle ned, inden du sætter låget på. Derved undgår du, at der dannes vakuum, som gør det vanskeligt at åbne madkassen.
Madkassen er ikke egnet til nedfrysning eller mikroovn.
Rengøring
Kassen og låget tåler opvaskemaskine. Silikoneringen bør vaskes af i hånden.
Tip
Læg madkassen på køl i nogle timer, inden du skal bruge den. Stålet holder på kulden og fungerer derved som en slags køleelement, der holder din mad kølig i længere tid.
Denne side er beskyttet af reCaptcha, og Googles Politik om beskyttelse af persondata og Servicevilkår er gældende.