Bageklæde i hør - Natur
Naturfarvet bageklæde i 100% hør. Til bagning, opbevaring eller servering af brød. Hørklædet kan både bruges som hæveklæde, til indpakning af nybagt brød og som dekorativt svøb i en brødkurv.
Bageklædet er håndsyet af hør, der er dyrket i Europa uden brug af kunstvanding og pesticider.
Hør er bionedbrydeligt og naturligt antibakterielt.
Sådan bruger du et bageklæde
Start med at vaske bageklædet, inden du tager det i brug første gang.
Til hævning - Læg et tørt bageklæde i din hævekurv. Drys evt. med lidt (ris)mel, før du lægger dejen på det. Hørklædet er nemt at rengøre bagefter, og du undgår, at dejen sætter sig fast i hævekurven. Du kan også bruge et bageklæde over din dej. Fugt det evt. først, så dejen kan ånde uden at blive tør.
Til opbevaring af brød - Hør er idéelt til opbevaring af brød, fordi det - i modsætning til plast - lader brødet ånde. Pak brødet ind i hørklædet og læg det i en brødkasse eller en køkkenskuffe. Fugt evt. klædet før du svøber det om brødet.
Til servering af brød - Hør har et naturligt og lidt rustikt look, der spiller smukt sammen med hjemmebagt brød. Brug det ved servering i en brødkurv eller prøv at svøbe det om et helt brød, som gæsterne kan skære af.
Vaskeanvisning
Tåler maskinvask ved maks. 40 grader eller håndvask i en balje med rigeligt vand. Undgå vaskemiddel med blegemiddel og optisk hvidt og anvend så kort centrifugering som muligt.
Kan strækkes i våd tilstand og skal lufttørres. Undgå tørring i direkte sol, da det vil blege klædet. Tåler IKKE tørretumbler.
Denne side er beskyttet af reCaptcha, og Googles Politik om beskyttelse af persondata og Servicevilkår er gældende.