This store requires javascript to be enabled for some features to work correctly.

Gratis fragt til pakkeshop ved køb for 499 kr · Øvrige fragtpriser fra 39 kr.

Filtrer efter

Pris
Den højeste pris er 179,00 kr. Nulstil
kr.
kr.
Produkttype
0 valgt Nulstil
Tilgængelighed
0 valgt Nulstil

Miljøvenligt kaffefilter

Et genanvendeligt kaffefilter bidrager til et mere cirkulært forbrug, og er et miljøvenligt alternativ til engangskaffefiltre.

Gennem sin levetid er et genanvendeligt kaffefilter med til at mindske forbruget af engangsfiltre. Det reducerer ikke bare mængden af affald i den enkelte husstand men også det kontinuerlige ressourceforbrug, der er forbundet med produktion af engangsfiltre.

Herunder forbruget af råvarer, afledte produktionsomkostninger og transport.

Efter sin levetid, kan materialerne som kaffefilteret er lavet af recirkuleres. Har du et kaffefilter i stål, kan det affaldssorteres som metal til genanvendelse. Er dit kaffefilter lavet af bomuld, kan det komposteres.

Det kaffefilter i bomuld vi forhandler er fremstillet af GOTS certificeret økologisk bomuld. Det betyder, at bomulden er dyrket og fremstillet uden brug af kemi, så du med god samvittighed kan give det tilbage til Moder Jord.

Hvilket kaffefilter skal jeg vælge?

Hvis du søger et vaskbart kaffefilter, der tåler at komme i vaskemaskinen, skal du vælge et genanvendeligt kaffefilter i bomuld. Det vaskes ved 40 grader, og bør jævnligt koges, så de naturlige olier der er i kaffen fjernes og filteret genopfriskes.

Det kaffefilter vi forhandler svarer til størrelse 1x4 og passer til helt almindelige kaffemaskiner som fx Moccamaster, og til pour over kaffebryggere med indbygget tragt som fx Chemex.

Hvis du ønsker et kaffefilter der kan tåle opvaskemaskine, skal du vælge et genanvendeligt kaffefilter i rustfrit stål. Rustfrit stål er nærmest ikke til at slide op, så et kaffefilter i stål kan vaskes og bruges igen og igen.

Vi forhandler 2 slags kaffefilter i stål: Det ene kan bruges i kaffemaskiner og pour over kander med tragt, mens det andet kan bruges til at brygge kaffe direkte i en kop eller en lille kande – uden brug af separat tragt.

Sidstnævnte er en genial zero waste løsning, hvis du vil lave kaffe uden filter. Tragten og filteret er nemlig én integreret enhed, som klarer jobbet uden brug af andet andet udstyr.